Enhed for Lindrende Behandling er en tværfaglig personalegruppe, som tilbyder lindrende behandling ved livstruende eller uhelbredelig sygdom.
Vi tilbyder en specialiseret indsats til patienter med komplekse symptomer og problemer. Afhængig af problemernes omfang kan indsatsen strække sig over en kortere eller længere periode.
Den lindrende behandling har til hensigt:
- At lindre gener og symptomer
- At støtte dig og din familie bedst muligt såvel fysisk som psykisk, socialt, åndeligt og eksistentielt